Dansk islæt på Flyinge

D. 16. februar 2012

Efter at det i efteråret blev meddelt at hingstestationen på Flyinge skulle nedlægges. Er der i pressen gisnet om forskellige konstellationer vedrørende fortsat hingstehold på det hæderkronede Flyinge. Katrinelund har igennem længere tid været inde i billedet og er nu endelig parthaver i aktieselskab dannet af Paul Schockemühle (Deckstation Schockemühle), Antonia Axson Johnson( Lövsta seminstation) og Ib Kirk (Katrinelund hingstestation).

Selskabet har lejet insemineringsstation og hingstestation på Flyinge og starter op allerede i sæson 2012. Det er planen at der i fællesskab skal drives insemineringsstation med inseminering af sæd fra de tre stationer samt af hingste opstaldet på Flyinge af de implicerede partnere. Der skal endvidere afholdes hingstefremvisninger, følskuer og salgsarrangementer.

Første arrangement er hingstefremvisning som skal afholdes d. 17. marts kl. 17.00 i det store ridehus på Flyinge. Denne dato er for længst besluttet og er således ikke et forsøg på at genere andre svenske hingsteholdere. Vi har derfor flyttet klokkeslettet således at publikum kan nå to hingstefremvisninger samme eftermiddag.

Der vil blive udarbejdet en speciel samlet hingstekatalog på svensk. Kontaktperson på Flyinge er naturligvis også svensk.

Nærmere detaljer såsom ansatte og div. Telefonnumre, hingstekollektion ect. Vil blive oplyst senere.

Vi glæder os til et godt og frugtigt samarbejde med de implicerede parter samt de svenske avlsforbund og naturligvis især de svenske avlere.